Lamelgardiner

En stilren og fleksibel løsning til dit hjem.

Lamelgardiner

Få en stilren og fleksibel løsning til dit hjem

Alle er glade for lamelgardiner. Jeg har dem selv og har haft dem i nu 10 år. Flere og flere private har opdaget fordelene ved lamelgardiner og bruger dem til udestuer, store vinduer og rumadskillelse. Alle bliver faktisk glade for lameller, når først de har fået dem, og kan ikke undvære dem. Der kan nævnes mange fordele ved at vælge lamelgardiner f.eks.: Praktiske (støv kan ikke sætte sig idet stof lamellerne hænger lodret og er antistatiske), letbetjente, elegante. Lameller kan drejes så der spærres for solen, mens man stadig kan se ud.

Vi har altid et bredt udvalg af spændende designs og farver på lager. Udvalget er i øjeblikket på 321 forskellige i to bredder. Mest brugt er 127mm, der egner sig bedst til store vinduer som i udestuer, karnapper og specielt til vinduer, der går helt ned til gulvet. 89mm egner sig bedst til mindre vinduer med vindueskarm. Det er meget populært at sætte nogle lameller med kontrastfarver ind og det koster selvfølgelig ikke ekstra.

Vi tager os den ekstra tid, det tager at sy lamellerne øverst og nederst, det synes vi virker mest hyggeligt, i stedet for en bred limning. I forbindelse med skrå montering af systemet, syr vi lamellerne nederst hjemme hos dig for at få det bedste resultat.

Vi har stof til stuebrug, der tillader, at der kommer en del lys gennem, så det skærmer for solen uden, der bliver mørkt. Stoffet er fremstillet af polyester, glasfiber eller en blanding af bomuld og polyester. Glasfiber har den fordel at det er brandhæmmende, og det kræves i visse virksomheder. For eksempel kræves der hygiejne attest til hospitaler og det er blandt andet glasfiber stoffet i besiddelse af. Det lidt mere gennemsigtige stof er til at dæmpe solens stråler hvor man samtidig kan kigge ud og se konturer. Blandt dette stof er det vaskbare,der kan vaskes i maskine på skåne/uld-program. Det tætvævede stof er populært i virksomheder hvor der ønskes en overflade der reflekterer varmen fra solen, og samtidig dæmper lyset tilstrækkeligt til at arbejdspladserne bliver behagelige og at pc-skærme kan ses tydeligt. Mørkelægningsstof er med plast bagside der gør stoffet helt tæt så intet lys kommer i gennem, og det benyttes f. eks. til soveværelser.

Rådgivning, opmåling og opsætning af lamelgardiner

Er du i tvivl om, hvilken løsning du skal vælge? Så kommer vi gerne forbi med gardinbussen og hjælper dig med at finde den løsning, som passer bedst til dine behov og ønsker. Har du spørgsmål til vores lamelgardiner, så er du velkommen til at give os et kald, skrive en mail til os eller udfylde vores kontaktformular.